Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
05.10.2021

Velbesøgt afslutningskonference for 2014-2020-programmerne

Torsdag den 30. september 2021 markerede vi afslutningen på strukturfondsprogrammerne for 2014-2020. 200 mennesker havde takket ja til invitationen og deltog i konferencen i Vejle.

Der var ca. 200 deltagere på afslutningskonferencen for 2014-2020-programmerne i Vejle. Foto: Erhvervsstyrelsen

Vi markerede afslutningen af 2014-2020-programmerne og samlede op på erfaringer fra perioden på afslutningskonferencen i Vejle torsdag den 30. september 2021. På konferencen var der også tid til at se frem mod den kommende programperiode. 

Konferencen skulle give nuværende og kommende operatører en opsamling på resultater og læring fra 2014-2020-programmerne, som kan tages med videre til kommende strukturfondsprojekter. 

Formiddagens program gav deltagerne lejlighed til at drøfte og samle op på erfaringerne fra programperioden inden for temaerne:

  • Virksomhedsudvikling
  • Innovation og klynger
  • Grøn omstilling
  • Uddannelse
  • Social inklusion
  • Kompetenceudvikling

Eftermiddagen bød på projektpræsentationer fra Iværksætterdanmark og Grøn Cirkulær Omstilling og oplæg om de kommende programmer for 2021-2027, inden formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis rundede dagen af med et oplæg om bestyrelsens arbejde.  

Tusind tak til alle jer, der deltog.