Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får løbende midler tilbage fra eksisterende projekter, der ikke har kunnet anvende deres bevilling fuldt ud. Bestyrelsen har besluttet at bevilge tilbageløbsmidlerne til eksisterende projekter med solid økonomisk og indholdsmæssig fremdrift med henblik på at midlerne hurtigt kommer i spil igen til gavn for virksomheder og arbejdstagere og for at sikre, at så mange EU-midler som muligt anvendes i Danmark.