Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
13.03.2017

Socialfondsprojekt nomineret til DBU-pris

Det nordjyske socialfondsprojekt Mod Alle Odds er blevet nomineret til DBU's En Del af Noget Større-pris for sit arbejde med beskæftigelsesfremme.

Beskæftigelsesprojektet Mod Alle Odds har fået et skulderklap fra DBU i form af nominering til forbundets En Del af Noget Større-pris. Projektet, der er medfinansieret af EU's Socialfond, er organiseret som samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune og fodboldklubben Hobro IK. Formålet med projektsamarbejdet er at øge beskæftigelsen blandt fleksjobsvisiterede og kontanthjælpsmodtagere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I praksis sker det gennem introduktionsforløb hos DS Arena i Hobro og efterfølgende indslusningsforløb hos lokale virksomheder. Og det er netop denne kobling af fodbold med beskæftigelsesfremmeindsatsen, der ligger bag DBU's nominering.

Vinderen af En Del af Noget Større-prisen, der findes ved afstemning, kåres ved Danish Football Awards i Horsens den 20. marts 2017.

Læs Mariagerfjord Kommunes pressemeddelelse

Læs pressemeddelelsen fra Hobro IK Fodbold

Stem på din favorit til En Del af Noget Større-prisen