Informationsmøde i Middelfart om iværksætteri-indsatser
Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse holder informationsmøde om de kommende indsatser, der skal øge antallet af iværksættere og forbedre overlevelsesraten. Informationsmødet holdes i Middelfart onsdag den 19. juni fra kl. 13.00 - 16.00.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttede på sit møde i maj 2019 at igangsætte tre indsatser for at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Derfor inviterer sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu til informationsmøde om de kommende indsatser. Indsatserne finansieres af midler fra EU's Socialfond og decentrale erhvervsfremmemidler.
På mødet vil vi fortælle om baggrunden for de tre indsatser, og vi vil orientere om mulighederne for EU-tilskud. Endelig vil vi give gode råd til ansøgningsprocessen, og der vil også blive tid til networking blandt de tilmeldte.
Tid og sted
19. juni kl. 13:00 – 16:00
Hotel Park Milling Hotels, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
Ansøgningsmaterialet til de kommende iværksætterindsatser forventes offentliggjort her på siden og på hjemmesiden for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i midten af juni.
Frist for tilmelding til informationsmødet er mandag den 17. juni 2019.