Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
26.06.2017

Ny ansøgningsrunde: 17 mio. kr. til undervisning i iværksætteri

Erhvervsstyrelsen har netop åbnet for projektansøgninger, der vil klæde studerende på til iværksætterlivet gennem udvikling og implementering af undervisning i entreprenørskab.

I Danmark får få studerende undervisning i iværksætteri sammenlignet med resten af EU. Samtidig starter tre gange så mange studerende egen virksomhed, når de faktisk er blevet undervist i entreprenørskab. Erhvervsstyrelsen har derfor lanceret en ny ansøgningsrunde med temaet Undervisning i iværksætteri.

Den kommende landsdækkende indsats skal bidrage til, at flere danske studerende får mod på at starte egen virksomhed. Der er afsat 17 mio. kr. til indsatsen, som medfinansieres af EU's Socialfond.

Læs pressemeddelelsen på Erhvervsministeriets hjemmeside