Lederudvikling af vækstvirksomheder giver pote
En omfattende undersøgelse dokumenterer nu effekten af det nationale vækstprogram Vækst via Ledelse. Undersøgelsen er gennemført af Syddansk Universitet, og konklusionen er klar: De 560 vækstvirksomheder, der har deltaget i programmet, løber klart stærkere end konkurrenterne på fem afgørende punkter.
Forskere fra Syddansk Universitets Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning, CESFO, har netop afsluttet en omfattende undersøgelse af Vækst via Ledelse, og resultaterne vidner om en klar vækst blandt de deltagende virksomheder sammenlignet med de to kontrolgrupper, der har været en del af undersøgelsen.