Informationsmøde om uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft
Erhvervsstyrelsen holder informationsmøde om den kommende uddannelsesindsats, der skal få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og give voksne, der allerede er på arbejdsmarkedet, et formelt uddannelsesløft, fx fra ufaglært til faglært. Mødet finder sted i Silkeborg tirsdag den 29. maj 2018 kl. 13.00 - 15.00.
På informationsmødet vil Erhvervsstyrelsen orientere om den nye indsats, der gennem uddannelse skal forbedre adgangen til kvalificeret arbejdskraft.
Det er muligt at søge EU-medfinansiering fra den nationale pulje af strukturfondsmidler til indsatsen.
På informationsmødet vil Erhvervsstyrelsen desuden holde oplæg om, hvordan projekter opstiller gode effektkæder. Endelig vil der være afsat tid til networking blandt deltagerne.
Tid og sted
Tirsdag den 29. maj 2018 kl. 13.00 – 15.00 hos Erhvervsstyrelsen, Vejlsøvej 29, 8600 Silkeborg.