Her er Strategi for decentral erhvervsfremme 2019
Tirsdag blev Strategi for decentral erhvervsfremme 2019 lanceret af erhvervsministeren. Det skete på møde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
På tirsdagens møde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse var erhvervsminister Rasmus Jarlov forbi. Ministeren benyttede lejligheden til at takke medlemmerne for at trække i arbejdstøjet og understregede, at han glæder sig til at følge bestyrelsens arbejde med at sikre et sammenhængende og efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem i Danmark.
Et væsentligt punkt på mødets dagsorden var Strategi for decentral erhvervsfremme 2019, der nu er offentliggjort. Strategien vil danne rammen for bestyrelsens udmøntning af midler i år.