Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
13.04.2021

”Ganske enkelt en fremragende idé”: Nu kommer der hjælp til en af arbejdsmarkedets oversete grupper

Virksomheder i forandring efter COVID-19 og mangel på reel efteruddannelse har skabt stigende pres på landets 92.000 fleksjobbere. Nu kommer et af landets stærke strukturfondsprojekter med et uddannelsestilbud, der skal få fleksjobbere ud af farezonen.

De er den tavse gruppe på arbejdsmarkedet, dem der sjældent råber op og kræver deres ret. Vi taler om ca. 92.000 danskere med nedsat arbejdsevne, som enten allerede har et fleksjob eller er visiteret til et.

De er ofte i farezonen, når virksomheder afskediger eller omstrukturerer, fordi de ikke er så fleksible og nemme at omplacere som deres kolleger i ordinære fuldtidsjob. De kommer sjældent på efteruddannelse, fordi uddannelsessystemet har svært ved at tilbyde relevante muligheder, der rammer fleksjobbernes individuelle behov. Og det hele er blevet værre under COVID-19-pandemien.

Derfor målretter den fynske uddannelsesinstitution Tietgen nu sit store socialfondsprojekt VirksomhedsPortenPorten til arbejdsmarkedet specifikt mod fleksjobbere. Projektet er et samarbejde mellem Tietgen og den socialøkonomiske virksomhed VirksomhedsPorten A/S, og dette partnerskab har siden 2016 med stor succes sluset hundrede af borgere på kanten af arbejdsmarkedet ud i fleksjob og ordinære job.

Med en ekstra bevilling på i alt 6 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal der skabes særlige efteruddannelsestilbud. Det retter sig mod borgere, som allerede er i fleksjob, men som er særligt udsatte under COVID-19, fordi deres arbejdsplads har fået ekstra travlt eller er i krise, eller fordi deres arbejdsvilkår på anden vis har ændret sig. Også ledige borgere på vej mod et fleksjob tilbydes jobrettet opkvalificering.

Det er godt for samfundet at få flere borgere væk fra hel eller delvis offentlig forsørgelse og at fastholde fleksjobbere i beskæftigelse. Fleksjobbere er en værdiskabende del af samfundet, de bidrager til, at virksomhederne får løst arbejdsopgaver, og det fungerer, fordi virksomhederne betaler for den effektive arbejdstid,” siger salgs- og udviklingschef Kim Tværgaard Larsen fra Tietgen i Odense.

Fleksjobbere under pres efter COVID-19

Tietgens salgs- og udviklingschef tilføjer:

I forbindelse med kriser som COVID-19 kan det blive endnu sværere at være fleksjobber. Efteruddannelse af fleksjobbere bliver ofte fravalgt af en række forskellige årsager, der i praksis ofte placerer dem lavest i hierarkiet, når der skal prioriteres efteruddannelse, og de har reelt dårligere muligheder for kompetenceudvikling, der kan gøre dem mere attraktive for en arbejdsgiver. Derfor har vi taget dette initiativ.”

Mange fleksjobbere føler sig pressede under COVID-19-pandemien, bekræfter Anette Lykke Jensen, chefkonsulent for projekter på Tietgen:

En del er afskediget eller hjemsendt, og mange oplever, at de sidder langt ude på grenen og spørger sig selv: Kan jeg fastholde mit job, nu da det går så skidt?”

Hun tilføjer, at også virksomhederne er bekymrede: ”De har ikke lyst til at afskedige deres fleksjobbere, for mange af de partnervirksomheder, vi arbejder med, køber ind på inklusionstanken og vil gå vil gå meget langt for at sikre fleksjobberes job.”

Effektivt projekt: To ud af tre får job

Projekt VirksomhedsPorten har gennem årene vist sig som et meget effektivt tilbud til ledige med udfordringer ud over ledighed. To ud af tre borgere kommer i fast job efter et af projektets forløb:

  • Én til én-opkvalificering af kompetencer via Tietgens og andre uddannelsesinstitutioners undervisere - fx i dansk eller matematik, basalt it-kendskab, hjælp til at opnå truckcertifikat eller hygiejnekursus, vejledning i at lave et CV, en præsentation og hjælp til at gå til en jobsamtale.
  • Udviklingsforløb i den socialøkonomiske virksomhed VirksomhedsPorten A/S, som drives af Ramsdal Gruppen. VirksomhedsPorten A/S har afdelinger i bl.a. Ikast-Brande, Svendborg og Odense Kommuner.
  • Praktikperiode og siden ansættelse via en af projektets mange partnervirksomheder. Langt de fleste fleksjobbere ansættes i ufaglærte funktioner. 

 

Fleksjobber: Det afgørende er kræfterne

Efteruddannelse er en god idé, hvis tilbuddet tilpasses den enkelte, mener den 56-årige fleksjobber Laila Holmenlund Hansen fra Ikast. Hun er hårdt ramt af leddegigt og har i det nuværende system ikke kræfter til at søge efteruddannelse.

Det er meget forskelligt, hvad fleksjobbere har kræfter til – det afhænger helt af deres alder og sygdom. Jeg er blot lykkelig for, at jeg har fået strikket et job sammen, som jeg kan holde til.”

Fleksjobberen Laila Holmenlund Hansen, 56 år, ser efteruddannelse og kompetenceudvikling som noget positivt for fleksjobbere, hvis tilbuddet tilrettelægges efter fleksjobbernes kræfter og situation. Foto: Kasper Holmenlund Christensen

Fleksjobberen fra Ikast arbejder i alt 12 timer om ugen hos tekstilforretningen Adlico Textile i Herning. Her har medejer Jon Christensen tidligere oplevet at måtte fyre en fleksjobber på grund af afmatning, men nu er situationen omvendt: Der er så meget travlhed med at sælge metervarer mv. til stofbutikker, at Laila Holmenlund Hansen kunne få timer hver eneste dag:

I sagens natur kan de jo ikke arbejde flere timer, end de er visiteret og ansat til. Det er jo derfor, de er i fleksjob, og det skal man lige huske på. Men det er generelt en fremragende idé at afsætte midler til kompetenceudvikling af fleksjobbere, så de fleksibelt kan løse arbejdsopgaver på de områder, hvis virksomheden har behov for det,” lyder opbakningen fra Jon Christensen.

Flere ledige fleksjobbere

I Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) mærker sekretariatschef Hanne Rasmussen også det stigende pres på fleksjobberne. Landsforeningen har ikke et konkret tal på, hvor mange fleksjobbere der er fyret eller hjemsendt, men under COVID-19-pandemien er arbejdsløsheden blandt fleksjobbere steget med 2 procentpoint, mens den generelle ledighed er steget med lidt over 1 procent.

Sekretariatschef Hanne Rasmussen:

Fremtiden for fleksjobberne er uvis. COVID-19 er her stadig, digitaliseringen og robotterne presser på, og der er stigende krav om kompetenceudvikling. Fleksjobbere fik for et år siden ret til efteruddannelse som alle andre, men i virkeligheden hjælper det ikke meget, for de færreste fleksjobbere på nedsat arbejdstid vil kunne tage en fuldtidsuddannelse.”

Laila Holmenlund Hansen tager fortsat bussen tre gange om ugen til Herning for at arbejde i Adlico Textile. Hun er taknemlig for forløbet i socialfondsprojektet og i den socialøkonomiske virksomhed VirksomhedsPorten, hvor hun efter flere års sygemelding fik genskabt troen på, at hun kunne bidrage med noget til en virksomhed.

I projektet var de gode til at snakke med folk og komme med idéer til steder, hvor man kunne ansættes. Lige så stille fik jeg troen på, at jeg kan passe ind i med de begrænsninger, jeg har. I dag er jeg meget glad for mit job og mit fag, og jeg føler mig nyttig i mit arbejde. Jeg ved, at der er brug for mig, når jeg kommer på arbejde – jeg kan bare ikke holde til så mange timer som andre, også selvom jeg gerne ville,” siger Laila Holmenlund Hansen.

Den nye indsats målrettet fleksjobbere ventes for alvor at komme i gang, når genåbningsplanen for samfundet i løbet af foråret og sommeren giver grønt lys til uddannelsesaktiviteter for voksne og job- og praktikforløb via jobcentrene.

FAKTA Om ”VirksomhedsPorten - Porten til Arbejdsmarkedet”

Projektet forbereder, opkvalificerer og udsluser borgere til fleksjob i partnervirksomheder på arbejdsmarkedet via den socialøkonomiske virksomhed VirksomhedsPorten A/S.

I et tillægsprojekt i 2021 og 2022 – støttet med 4 mio. kr. fra EU’s Socialfond og 2 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler - sættes der også fokus på fleksjobberes efteruddannelse for at modvirke den usikkerhed, som COVID-19-pandemien kan skabe omkring fleksjobberes ansættelse og fastholdelse i jobbet.

Den nye indsats ventes at have 240 deltagere i Svendborg, Odense og Ikast-Brande Kommuner. 65 deltagere vil gennemføre et indslusningsforløb, og de resterende vil deltage i et fastholdelsesforløb i jobbet. Målet er, at 200 fleksjobbere vil være i beskæftigelse umiddelbart efter projektet, og at 40 ledige fleksjobbere vil være i gang med at søge beskæftigelse.

Projektet VirksomhedsPorten har kørt siden januar 2016 og er med tillægsbevillingen forlænget til udgangen af 2022. Operatør på projektet er den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Tietgen i Odense.

Projektet er med tillægsbevillingen nu støttet af EU’s Socialfond med i alt 16 mio. kr. samt 2 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.

Læs mere om projekt VirksomhedsPorten i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

Læs mere om projekt VirksomhedsPorten og det nye tillægsprojekt på projektsiden

FAKTA Om EU’s Socialfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.

Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.

Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:

  • Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
  • Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder

  • Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser