Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
06.08.2020

Flyvende forretning: Droner skal fragte service- og reservedele til vindmøller

Innovationssamarbejde har åbnet nyt forretningsområde i vindindustrien: Droner i autonome flyvninger på op mod 50 km over åbent hav til havvindmølleparker. I 2021 er de første testflyvninger over havet planlagt, og i 2022 ventes tunge fragtdroner i aktion.

Efter et omfattende udviklingsarbejde er en kreds af virksomheder og videninstitutioner tæt på en løsning af en af vindmølleindustriens problemer: Dronetransport af reservedele og værktøj til havvindmølleparkerne i Nordsøen. Foto: Energy Cluster Denmark

Når en servicetekniker ankommer med skib til en havvindmølle 50 km fra land og opdager, at der mangler en dims til møllen, koster det tid og penge. Reservedelen skal hentes på land, teknikeren venter, og imens står vindmøllen stille og producerer ingen strøm.

Dét problem arbejdes der på højtryk på at løse i et ambitiøst innovationssamarbejde, Operative pakkeleverancer med droner (OPAL), under strukturfondsprojektet ”Innovationssamarbejder i offshoreklyngen”, som drives af Energy Cluster Denmark, ECD (tidligere Energy Innovation Cluster).

Løsningen er havgående droner i forskellige vægtklasser, der kan fragte værktøj og reservedele – dels fra land og ud til havvindmølleparkerne og dels fra serviceskibe til vindmøllerne – og dermed spare tid og forhindre driftstab.

Efter flere års udviklingsarbejde er målet rykket tættere på:

  • Onshore-tests hos Siemens Gamesa er foretaget med succes.
  • I efteråret gennemføres halvautomatiske testflyvninger over hav med en mindre drone, og i 2021 skal dronen ud på autonome flyvninger fra land til landing på serviceskib ved en havvindmøllepark.
  • Samtidig tester Aalborg Universitet potentialet i en 90 kg tung fragtdrone.

Anders la Cour-Harbo, lektor og leder af Drone Research Lab på Aalborg Universitet, som er partner i innovationssamarbejdet:

Inden årets udgang vil vi demonstrere, at vi kan flyve uden for synsvidde og aflevere 25 kg gods på en mølle. Derefter venter et betydeligt udviklingsarbejde og en stribe andre udfordringer – eksempelvis sikkerhedsaspektet relateret til at sende tunge fragtdroner på vingerne. Men jeg forventer, at det er teknologisk muligt i 2022.

Projektleder: En kolossal opgave

Projektleder Henrik Böhmer fra Energy Cluster Denmark lægger ikke skjul på, at det er en omfattende opgave, man har påtaget sig i innovationssamarbejdet:

Det er en meget kompleks opgave, fordi droner og dronetrafik rummer så mange områder, som endnu ikke er beskrevet. Og der er mange faldgruber, når man arbejder med dronetrafik til havs. Vi er reelt first movers på et nyt forretningsområde, og vi arbejder stadig på at definere, hvordan teknologien skal bruges. Sikkerheden har højeste prioritet; vi opererer med en fejlmargin på nul, og derfor har vi inddraget spidskompetencer på alle delområder i projektet.”

Projektet baserer sig på markedets professionelle droner, og samarbejdet omfatter dronesoftware-virksomheden Lorenz Technology i Odense, droneoperatøren Rotorcam fra Tjæreborg, European Merchandise Group i Esbjerg, som udvikler projektets transporttasker, samt droneteknologivirksomheden Upteko.

”Problemejer”: Vi kan se potentialet

Innovationssamarbejdet drives efter Energy Cluster Denmarks faste innovationsmodel, hvor et projekt arbejder for en ”problemejer”. I dette tilfælde er der tre: Vindmølle-producenten Siemens Gamesa Renewable Energy, energiselskabet Ørsted Wind Power og Esvagt, der leverer sikkerhed og support til offshoreindustrien.

Vi kan absolut se potentialet, og derfor skubber vi gerne på og engagerer os i den udvikling”, siger Lars Holm Nielsen, Chief Engineer ved Siemens Gamesa Renewable Energy.

Projektet tester to typer droner til autonome flyvninger over Nordsøen: En mindre drone, som kan laste 3-5 kg, og en større fragtdrone, som kan klare op mod 30 kg. Foto: Energy Cluster Denmark

Han bekræfter, at udviklingen på det nye forretningsområde går hurtigt, og at Siemens Gamesa ser en god forretningscase i at bruge droner i en havmøllepark – både med flyvninger fra land til havvindmølle og fra serviceskib til havvindmølle.

Møllerne bliver større, afstanden til land bliver længere, og dronerne bliver bedre. Der er ingen tvivl om, at dronerne får en rolle at spille”, siger Lars Holm Nielsen.

Han tilføjer, at både Siemens Gamesa Renewable Energy og Ørsted Wind Power har bidraget til projektet ved at stille faciliteter til rådighed for testflyvning.  

Projektleder i Energy Cluster Denmark Henrik Böhmer uddyber:

I øjeblikket gennemføres service på havvindmøller med servicebåde, hvorfra teknikere undersøger fejlmeldinger på møller. Ofte viser det sig, at de mangler en bestemt reservedel, som derefter skal sejles ud til møllen, hvilket givNer produktionsstop og kræver ekstra arbejdstimer. Med en drone kan reservedelen flyves ud til møllen, når behovet opstår.”

Han tilføjer, at der i innovationssamarbejdet er tænkt langsigtet:

Når vi har gennemført test og demo, håber vi, at det her bliver den gængse måde at gennemføre service i vindmølleparker på. Kravet til os er at vise branchen, hvad det kommer til at koste, hvordan de bruger teknologien, og hvad de sparer ved at bruge den.”

"Vores innovationsmodel virker"

”Innovationssamarbejder i offshoreklyngen” har siden august 2016 arbejdet på at skabe flere innovative virksomheder i offshorebranchen via samarbejder om konkrete projekter mellem virksomheder og videninstitutioner. Overliggeren ligger højt i projektet, idet der skal skabes 12 nye innovative virksomheder. Når virksomhederne for alvor begynder at folde sig ud, ventes det at afføde 535 mio. kr. i øget omsætning, 291 mio. kr. i øget eksport og 231 nye job.

Og Energy Cluster Denmarks ledelse tror på, at målene bliver indfriet:

Vores vurdering er, at halvdelen af de 12 innovative virksomheder skabes undervejs i projektperioden, mens resten kommer efter projektperioden. Og virksomhederne er nye virksomheder, som parterne i innovationssamarbejdet grundlægger. Effekterne på omsætning, eksport og arbejdspladser kommer i de følgende år, men dem tror vi også på,” siger Glenda Napier, der er administrerende direktør for Energy Cluster Denmark.

Hun peger på ECD’s model for innovationssamarbejder som grundlag for succesen, og hun håber, at den vil danne skole andre steder i landet:

Vi tror, at alle 12 innovationssamarbejder vil være med til at skabe en ”Silicon Valley”-effekt i Danmark. Vi har skabt en fælles opfattelse af, at det er i orden og en god metode at arbejde sammen på kryds og tværs, dele viden og i fællesskab udvikle løsninger og produkter.

 

FAKTA Om ”Innovationssamarbejder i offshoreklyngen”

Projektet begyndte i august 2016 og afsluttes med udgangen af 2020. Operatør er Energy Cluster Denmark, Danmarks klyngeorganisation og innovationsnetværk for energiproduktion.

Projektet er støttet af EU’s Regionalfond med 13,3 mio. kr. – heraf er 4,3 mio. kr. gået til OPAL-projektet.

Offshore-industrien har et stort vækstpotentiale, men kæmper med en høj omkostningsstruktur, der kan lægge en dæmper på væksten. Løsninger til at nedbringe omkostningerne vil give muligheder for vækst og øget aktivitetsniveau for SMV’er i offshoreklyngen.

Projektet består af 12 innovationssamarbejder med fokus på at reducere omkostningerne via innovation og udvikling af nye løsninger, der kan skabe fremgang på offshoreområdet - både nationalt og internationalt.

Læs mere om projektet i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

Læs mere om OPAL på projektets hjemmeside

 

FAKTA OM EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.

Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:

  • Styrke virksomhedernes innovationsevne
  • Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
  • Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive.