Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
07.04.2021

Fleksjobbet forbedrede Bentes livskvalitet: ”Jeg bliver ved til pensionen, og jeg siger ikke nej til efteruddannelse"

10 timer om ugen som kassedame i Svendborg har gjort Bente Saabye til en lykkelig fleksjobber. Nu kommer et af landets stærke socialfondsprojekter med et uddannelsestilbud, der skal give Bente og landets øvrige 92.0000 fleksjobbere bedre efteruddannelse.

Bente Saabye fandt selv sit fleksjob i Fakta på Nyborgvej i Svendborg, og siden har hun gjort en forskel. Sidste år blev hun til sin egen store overraskelse og glæde kåret som "årets medarbejder". Foto: Privat

 

Når jeg sidder ved kassen, er jeg 120 procent på, men det kan jeg ikke gøre længere i en hel dag. Tro mig, jeg ville gerne have nogle flere timer, men det kan jeg ikke.”

Sådan beskriver Bente Saabye, 62 år, sit liv som fleksjobber og samtidig også de begrænsninger, som hun og 92.000 andre fleksjobbere i Danmark har på arbejdsmarkedet.

To timer hver dag – mandag til fredag – sidder hun ved kassen i Fakta på Nyborgvej i Svendborg. Mere kan det ikke blive til, når man er kronisk syg med en diskusprolaps i nakken og i lænden, men på de få timer gør Bente Saabye så stor en forskel, at hun sidste år blev kåret til ”årets medarbejder” i dagligvareforretningen.

Jeg kan få tårer i øjnene over den livskvalitet, arbejdet har givet mig. Jeg var på lykkepiller på grund af en depression, men al medicin er nu smidt væk. Jobbet er simpelthen det bedste, der er sket for mig i mange år,” siger Bente Saabye.

Flere EU-midler til succesprojekt

Hun blev forberedt til Fakta-jobbet via det store socialfondsprojekt VirksomhedsPorten – Porten til Arbejdsmarkedet. Bag projektet står den fynske uddannelsesinstitution Tietgen og den socialøkonomiske virksomhed Virksomhedsporten A/S. Projektet har siden 2016 med stor succes sluset borgere på kanten af arbejdsmarkedet ud i praktikforløb, fleksjob og ordinære job.

Projektet har nu med en ekstra bevilling på i alt 6 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fået mulighed for til at skabe et særligt efteruddannelsestilbud. Det retter sig mod borgere, som allerede er i fleksjob, men er særligt udsatte pga. COVID-19-pandemien - enten fordi deres arbejdsplads har fået ekstra travlt eller er i krise, eller fordi deres arbejdsvilkår på anden vis har ændret sig. De ekstra midler til den nye indsats kommer fra de decentrale erhvervsfremmemidler og EU’s Socialfond.

Bente Saabye har ambitioner om – hvis kræfterne tillader det - at fortsætte i Fakta frem til pensionsalderen, som for hende er 66,5 år. Og hun kalder planerne om efteruddannelse til fleksjobbere for ”en supergod idé”:

Står det til mig, fortsætter jeg indtil pensionen. Og jeg siger ikke nej til efteruddannelse, fordi der efterhånden begynder at være ting på arbejdet, som jeg gerne vil vide noget mere om.”

Bente Saabye blev sidste år kåret som årets medarbejder i Fakta på Nyborgvej i Svendborg. Foto: Privat

På uddannelsesinstitutionen Tietgen i Odense, som står bag efteruddannelsesprojektet, kalder salgs- og udviklingschef Kim Tværgaard Larsen det en god forretning for alle, at fleksjobbere styrkes i jobbet med særligt tilpassede efteruddannelsestilbud.

Det er godt for samfundet at få flere borgere væk fra hel eller delvis offentlig forsørgelse og at fastholde fleksjobbere i beskæftigelse. Fleksjobbere er en værdiskabende del af samfundet, de bidrager til, at virksomhederne får løst arbejdsopgaver, og det fungerer, fordi virksomhederne betaler for den effektive arbejdstid,” siger Kim Tværgaard Larsen.

Fleksjobbere under pres efter COVID-19

Tietgens salgs- og udviklingschef tilføjer:

I forbindelse med kriser som COVID-19 kan det blive endnu sværere at være fleksjobber. Efteruddannelse af fleksjobbere bliver ofte fravalgt af en række forskellige årsager, der i praksis ofte placerer dem lavest i hierarkiet, når der skal prioriteres efteruddannelse, og de har reelt dårligere muligheder for kompetenceudvikling, der kan gøre dem mere attraktive for en arbejdsgiver. Derfor har vi taget dette initiativ.”

Mange fleksjobbere føler sig pressede under COVID-19, bekræfter Anette Lykke Jensen, chefkonsulent for projekter på Tietgen:

En del er afskediget eller hjemsendt, og mange oplever, at de sidder langt ude på grenen og spørger sig selv: Kan jeg fastholde mit job, nu da det går så skidt?”

Hun tilføjer, at også virksomhederne er bekymrede:

De har ikke lyst til at afskedige deres fleksjobbere, for mange af de partnervirksomheder, vi arbejder med, køber ind på inklusionstanken og vil gå vil gå meget langt for at sikre fleksjobberes job.”

Effektivt projekt: To ud af tre får job

Projekt VirksomhedsPorten har gennem årene vist sig som et meget effektivt tilbud til ledige med udfordringer ud over ledighed. To ud af tre borgere kommer i et fast job efter et af projektets forløb:

  • Én til én-opkvalificering af kompetencer via Tietgens og andre uddannelsesinstitutioners undervisere - fx i dansk eller matematik, basalt it-kendskab, hjælp til at opnå truckcertifikat eller hygiejnekursus, vejledning i at lave et CV, en præsentation og hjælp til at gå til en jobsamtale.
  • Udviklingsforløb i den socialøkonomiske virksomhed Virksomhedsporten A/S, som drives af Ramsdal Gruppen. Virksomheden har afdelinger i bl.a. Ikast-Brande, Svendborg og Odense Kommuner.
  • Praktikperiode og siden ansættelse via en af projektets mange partnervirksomheder. Langt de fleste fleksjobbere ansættes i ufaglærte funktioner.

Projektleder Heidi Refsgaard Steensen fortæller, at langt de fleste fleksjobbere blot er glade for at være kommet i arbejde og sjældent har overskud til at søge faglig udvikling eller uddannelse i jobbet.

Kun ganske få fleksjobbere er i stand til at arbejde over 15 timer om ugen, og derfor kan det være ganske svært at finde uddannelsestilbud til dem, fordi de ofte foregår på fuld tid og er meget krævende.”

Kim Tværgaard Larsen fra Tietgen tilføjer:

Der er intet systematisk udbud af uddannelse til fleksjobbere, og den uddannelsesopgave påtager vi os med dette projekt. Vi tager vores eksisterende vifte af muligheder og kobler det med vores fleksible tilrettelæggelsesformer på en måde, så fleksjobbere kan holde til at være i det.”

Flere ledige fleksjobbere

I Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) mærker sekretariatschef Hanne Rasmussen også det stigende pres på fleksjobberne. Landsforeningen har ikke et konkret tal på, hvor mange fleksjobbere der er fyret eller hjemsendt, men under COVID-19-pandemien er arbejdsløsheden blandt fleksjobbere steget med 2 procentpoint fra 2. til 3. kvartal 2020.

 

Sekretariatschef Hanne Rasmussen:

Fremtiden for fleksjobberne er uvis. COVID-19 er her stadig, digitaliseringen og robotterne presser på, og der er stigende krav om kompetenceudvikling. Fleksjobbere fik for et år siden ret til efteruddannelse som alle andre, men i virkeligheden hjælper det ikke meget, for de færreste fleksjobbere på nedsat arbejdstid vil kunne tage en fuldtidsuddannelse.”

Den nye indsats målrettet fleksjobbere ventes for alvor at komme i gang, når genåbningsplanen for samfundet i løbet af foråret og sommeren giver grønt lys til uddannelsesaktiviteter for voksne og job- og praktikforløb via jobcentrene.

Måske med Bente Saabye som deltager, for hun tænker med glæde tilbage på sin tid i projekt VirksomhedsPorten.

Man mister både selvtillid og selvværd, når man ikke har et arbejde – lige meget hvor få timer det er. Før fleksjobbet var jeg konstant ked af det og nede i et sort hul. Men projektet gav mig en fantastisk sparring og præsenterede mig for jobs, som jeg aldrig selv ville have overvejet at søge. Jeg håber, at andre fleksjobbere kan blive inspireret af min historie til at forbedre deres liv.” 

FAKTA Om ”VirksomhedsPorten - Porten til Arbejdsmarkedet”

Projektet forbereder, opkvalificerer og udsluser borgere til fleksjob i partnervirksomheder på arbejdsmarkedet via den socialøkonomiske virksomhed Virksomhedsporten A/S.

I et tillægsprojekt i 2021 og 2022 sættes der også fokus på fleksjobberes efteruddannelse for at modvirke den usikkerhed, som COVID-19-pandemien kan skabe omkring fleksjobberes ansættelse og fastholdelse i jobbet.

Den nye indsats ventes at have 240 deltagere i Svendborg, Odense og Ikast-Brande Kommuner. 65 deltagere vil gennemføre et indslusningsforløb, og de resterende vil deltage i et fastholdelsesforløb i jobbet. Målet er, at 200 fleksjobbere vil være i beskæftigelse umiddelbart efter projektet, og at 40 ledige fleksjobbere vil være i gang med at søge beskæftigelse.

Projekt VirksomhedsPorten har kørt siden januar 2016 og er med tillægsbevillingen forlænget til udgangen af 2022. Operatør på projektet er den erhvervsrettede uddannelsesinstitution Tietgen i Odense.

Projektet er med tillægsbevillingen nu støttet af EU’s Socialfond med i alt ca. 16 mio. kr. samt ca. 2 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.

Læs mere om projekt VirksomhedsPorten i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

Læs mere om projekt VirksomhedsPorten og det nye tillægsprojekt på projektsiden

FAKTA Om EU’s Socialfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.

Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.

Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:

  • Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
  • Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
  • Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser