Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Projektinformation

Startdato: 18.09.2015

Slutdato: 31.12.2021

Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.): 54.998.764

EU-støtte til projektet (kr.): 27.499.382

Region: Midtjylland

Fond og indsatsområde: Socialfonden, Inklusion via. udd. og beskæftigelse

Kontaktinformation og partnere

Støttemodtagerens navn: Projektsekretariatet ApS

Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer): 8000

Partnere: 

  • Code of care

Projektresumé

Formål:
Formålet med Rummelig i Midt er at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud ved at mindske antallet af personer på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Projektet vil udvide arbejdsstyrken og få borgere på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet inkluderet i et arbejdsfællesskab. Dette skal ske ved at styrke arbejdsmarkedets parters, virksomhedernes og kommunernes involvering i social inklusion ud fra et beskæftigelsesrettet perspektiv. Ved at forene tværsektorielle kompetencer, ressourcer og viden, skabes jobåbninger for målgruppen.
Forventede effekter:
Det forventes, at 550 deltagere gennemfører et indslusningsforløb, hvoraf 40 forventes at være beskæftiget i socialøkonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen, 50 forventes at være i beskæftigelse umiddelbart efter deltagelsen, 50 forventes at være i gang med at søge arbejde umiddelbart efter deltagelsen og 37 forventes at være i beskæftigelse 6 måneder efter deltagelsen.
Aktiviteter:
Projektet har tre aktivitetsspor til opnåelse af målet:
1. Aktiviteter, der skal sikre, at flere virksomheder bliver aktive med at inkludere målgruppen, samt utraditionelle strategier for rekruttering af medarbejdere til virksomhederne.
2. Inklusionsindsatser, der skal facilitere målgruppens vej ind på arbejdsmarkedet
3. Indsatser, der skal understøtte etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder, der arbejder beskæftigelsesfremmende, og som ofte formår at ansætte borgere, der ikke kan arbejde på ordinære vilkår.
Øvrige oplysninger:
Projektsekretariatet ApS er kontraktansvarlig partner og består af LO Nordvestjylland, LO Herning-Ikast, LO Århus, LO Silkeborg-Favrskov, LO Viborg, LO Djursland, LO Horsens-Hedensted, LO Ringkøbingfjord, LO Skiveegnen og LO Randers. Code of Care er økonomisk partner i projektet.