Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Billede af havdrone, der er udviklet i EU-projektet, du kan besøge den 15. september

Dét kan du opleve på Fyn

Oplev det stærke iværksættermiljø på Sydfyn den 15. september og kom tættere på robotterne hos Odense Rocotics den 18. november.

Oplev iværksættermiljøet i Svendborg den 15. september kl. 14.00-17.30

Kom tæt på EU-projektet ShareFifty5. Projektets formål er at fremme væksten inden for IT og den maritime branche.

Til arrangementet kan du blandt andet møde iværksættervirksomheden DanaDynamics, som har udviklet en maritim drone til havneopmåling, og som lige nu er i gang med at udvikle et autonomt system til skibsfart. Kom og se den imponerende drone, og få en snak med ejerne Lasse Skriver og Martin Stockholm om deres iværksætterrejse og deltagelsen i EU-projektet.

Læs mere om arrangementet i Svendborg – og tilmeld dig

Læs beskrivelsen af ShareFifty5 (Co-Create Sydfyn II) i projektdatabasen

Odense Robotics inviterer indenfor i Robotmiljøet den 18. november kl. 15.00-18.00

Har du en robotiværksætter i maven, og vil du møde nogle af de startups, der allerede har udviklet unikke robotløsninger igennem EU-projektet ”Odense Robotics Startup Programme”? Så har du chancen i november, hvor Odense Robotics inviterer til Startup Walk-In.

En repræsentant fra en succesfuld startup indleder eftermiddagen med egne erfaringer. Herefter får en lille håndfuld startups - blandt andre deltagere fra EU-projektet – mulighed for at pitche deres idé og forretning. Efterfølgende har du mulighed for at netværke og for at møde oplægsholderne én til én i startup-området placeret på DTI for Robotteknologi.

Læs mere på Odense Robotics hjemmeside

Læs projektbeskrivelsen af Odense Robotics Startup Programme i projektdatabasen

Foto: DanaDynamics