Definition af yderområder
I hovedparten af Danmark er både den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation gunstig. Enkelte steder, særligt i de geografiske yderområder, har man dog oplevet en mindre positiv udvikling. Bl.a. er ledigheden forholdsvis høj, og der flytter flere personer fra end til områderne.
Ifølge lov om erhvervsfremme skal de regionale vækstfora tage særlige hensyn til at styrke udviklingen i deres respektive yderområder.
I forbindelse med fordelingen af EU-strukturfondsmidler 2007-2013 er yderområderne afgrænset som de nye kommuner, der opfylder begge følgende kriterier:
- Lav erhvervsindkomst. Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit for 2001-2003)
- Svag befolkningsudvikling. Kommunen har oplevet et fald i befolkningstallet eller under halv så stærk tilvækst som landsgennemsnittet i perioden 2000-2005
I alt 16 af de 98 nye kommuner opfylder disse kriterier. I disse kommuner bor ca. 600.000 borgere, svarende til ca. 11 pct. af Danmarks samlede indbyggertal. Herudover er de 27 småøer under Sammenslutningen af Danske Småøer udpeget som yderområder.
I strukturfondsregi er der desuden udpeget nogle såkaldte overgangsområder. Det er Mål 2-kommuner fra perioden 2000-2006 og yderområder omfattet af den regionale vækststrategi fra 2003, som ikke er omfattet af den nye yderområdeafgrænsning. Der bor i alt ca. 95.000 personer i overgangsområderne.
Yderområder - kommuner efter 1. januar 2007 |
Overgangsområder kommuner før 1. januar 2007 |
Hjørring Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Morsø Vesthimmerland Læsø Norddjurs Samsø Tønder Svendborg Faaborg-Midtfyn Langeland Ærø Lolland Guldborgssund Bornholm De 27 småøer under Sammen- slutningen af Danske Småøer |
Nørager Arden Hobro Brovst Fjerritslev Pandrup Sydthy Thyholm Møn Sallingssund Sundsøre |