Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
01.05.2018

Besøg et strukturfondsprojekt i maj

Udvalgte danske strukturfondsprojekter åbner dørene for offentligheden i løbet af maj. Det sker som led i EU-kampagnen Europe in My Region 2018.

Både regionalfonds- og socialfondsprojekter deltager i årets EU Project Open Days-event, der er en del af den europæiske kampagne Europe in My Region. I Danmark skydes åbent hus-arrangementerne i gang på Europadag den 9. maj 2018, og resten af maj kan interesserede besøge udvalgte strukturfondsprojekter i Danmark. 

Formålet med kampagnen er at vise offentligheden, hvordan EU investerer i vækst og beskæftigelse i hele Danmark. 

Vi opfordrer interesserede til at besøge et strukturfondsprojekt i nærheden for at blive klogere på nogle af de investeringer EU's strukturfonde gør lokalt og regionalt.

Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis.

Find mere information om Europe in My Region 2018 og se, hvilke danske projekter der deltager på EU-Kommissionens hjemmeside