36 mio. kr. skal ruste SMV'er til digitalisering
Nyt, landsdækkende projekt skal klæde ledere og nøglemedarbejdere i små og mellemstore virksomheder på til den digitale og teknologiske fremtid. Projektet får 36 mio. kr. fra Socialfonden til indsatsen.
Projektet ”Digital ledelseskultur” har fået tilsagn om 36,5 mio. kr. fra EU’s Socialfond. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole står i partnerskab med en række andre erhvervsakademier, universiteter, innovationsnetværk og erhvervsorganisationer bag projektet, som vil gennemføre kompetenceudviklingsforløb for ledere og ledende medarbejdere i danske SMV’er. Målet er at give virksomhederne et digitalt løft ved at styrke lederes kompetencer inden for digitalisering.