19 mio. kr. fra Regionalfonden skal gøre SMV'er grønne
Nyt projekt skal forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i små og mellemstore virksomheder. Projektet har fået tilsagn om 19,3 mio. kr. fra EU's Regionalfond til en landsdækkende indsats, der skal føre til udvikling og implementering af grønne forretningsmodeller.
Lifestyle & Design Cluster står bag projektet Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller. Projektet har netop fået tilsagn om 19,3 mio. kr. fra den nationale pulje af strukturfondsmidler til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med grøn omstilling gennem udvikling og implementering af cirkulære forretningsmodeller.